Stolelift - Opadtrappen
Ring til os på 80 37 37 37
- alle hverdage 08.00 - 16.00 og Fredag til 15.00

10 Mobil apps til ældre

Vi har desværre ingen stolelift app endnu, men man skal aldrig sige aldrig. Formålet med stolelifte er blandt andet at hjælpe ældre mennesker med at bevare deres uafhængighed i hjemmet samt deres daglige energi. På den måde kan en stolelift være med til at skabe høj livskvalitet for den enkelte. På samme måde findes der en masse apps som kan hjælpe ældre med det samme, både socialt men også motions- og underholdsningsmæssigt. Vi har samlet en lille top 10 over apps som ældre kan have glæde af.

Dragon Dication

Har du også svært ved at ramme bogstaverne på din smartphone? Så skal du downloade denne gratis diktafon app, som gør det nemt for dig at indtale dine beskeder og med det samme vise dig SMS eller email besked. Som en lille ekstra egenskab kan du også diktere statusopdateringer direkte på facebook, hvis det er noget man kan bruge.

Skype

Du har sikkert hørt om Skype, skabt af danske Janus Friis og hvis du ikke har, så er det godt du læser dette. Du vil sikkert gerne holde kontakt med din familie og især børnebørnene, men det yngre generationer rejser meget med deres arbejde, tager på udveksling eller på lange rejser mellem uddannelse eller før job. Derfor kan det være svært at fange hinanden på telefonen for ikke at tale om, hvor dyr en affære dette kan være. Med Skype kan du tale med dine venner og pårørende på computer, ipad eller telefon over en internetforbindelse, både med og uden video. Appen er gratis.

Youtube

Denne video tjeneste er langt mere end fjollede videoer af kæledyr eller folk der kommer til skade. Her kan du med garanti finde en video guide for alt. I tilfælde af du ikke kan finde ud af at starte din mail op, skifte funktioner på dit kamera eller vil vide hvordan man laver stearinlys derhjemme, findes der en video hvor du kan lære hvad man gør.

Helbred

Har du en iPhone findes der en indbygget app med et lille hjerte som hedder Helbred. Denne app kan tælle dine skridt og på denne måde kan du holde øje med om du får bevæget dig nok i løbet af dagen. Måske har du hørt om de famøse 10.000 skridt om dagen? Dog er det nødvendigt at have telefonen i lommen eller i tasken for at den skal kunne tælle dine skridt.

Memorado

Forbedrer din hukommelse, koncentrationsevne og logik, sæt skræddersyede mål så som “Jeg vil gerne være god til at huske navne” eller slap af med simple øvelser i mindfullness og meditation. Appen er gratis, men ønsker man at dykke dybere ned i funktionerne kræver det et medlemskab (f.eks. 3 måneder for 79 kr.)

Puslespil: 500+ brikker

Appen fra Gismart hvor du kan ligge puslespil. Du kan selv vælge sværhedsgrad og så kan du også selv lave puslespil udfra dine feriebilleder på din telefon eller billeder af dine pårørende. Der findes 120 gratis puslespil at give sig i kast med. Skulle du blive bidt af det, kan der købes yderligere i selve appen.

myTuner Radio

En radio app med over 30.000 radiokanaler fra hele verden, heraf 100 danske stationer. På appen kan du også finde såkaldte podcasts som er tidligere sendte radioprogrammer, du kan både oprette favoritlister samt sætte alarmer, til når dit yndlingsradioprogram starter. Appen er gratis.

MediSafe

Med MediSafe kan du selv eller din pårørende hjælpe med at holde styr på din medicin. Hvis man tager en del medicin eller kosttilskud kan appen hjælpe dig med hvilke du piller du skal tage hvornår, samt huske dig på at få taget disse til tiden. Appen kan i øvrigt kobles op til en Med-Ven (en pårørende eller en plejer) som kan blive notificeret hvis ikke du har været inde på appen (dette er en funktion der kan fravælges det man ønsker dette).

112 App

Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen og Trygfonden er gået sammen om at lave denne app. Med denne kan du starte er opkald til alarmcentralen og appen vil sende din telefons GPS koordinater fra stedet, for at du på den måde kan få hurtigere Appen virker dog kun i Danmark og er gratis at downloade.

Slangordbogen

Nye ord opstår konstant og det kan være svært at følge med i børnebørnenes tempo for ikke at tale om at forstå deres sprog. Med slangorden kan du slå ord op du ikke har hørt før og få en forklaring. Måske kan du endda lære dine børnebørn eller oldebørn noget?

Vi har 25 års erfaring Specialfremstillet stolelifte Specialfremstillet stolelifte
    • Hovedkontor

      Nørrelundvej 5
      2730 Herlev

      Havneparken 2
      7100 Vejle

      Følg os

    • Kontakt os

      Telefon: 80 37 37 37
      E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Mandag-torsdag kl. 8-16,
      fredag kl. 8-15