Stolelift - Opadtrappen
Ring til os på 80 37 37 37
- alle hverdage 08.00 - 16.00 og Fredag til 15.00

Fokus på fald

Prøv balanceøvelser.

I forbindelse med vores tidligere indlæg her på bloggen omkring fald og forebyggelse heraf, finder vi det naturligt at følge op med nogle simple balanceøvelser, du kan lave derhjemme på stuegulvet, på altanen i solen eller i din have - du bestemmer!
Vi har fundet 3 øvelser som udspringer fra yogaens verden. De er nemme at udføre og skånsomme for en ældre krop. Det gode ved disse øvelser er, at de både kan gøres nemmere og sværere, så alle kan være med.
 
Inden du går i gang!
 
Har du en tynd træningsmåtte derhjemme er det tip-top, men du kan også sagtens lave øvelserne på dit gulv uden måtte. 
Hav enten et par gode træningssko på eller helt bare tæer - ingen strømper direkte på glat gulv!
 
Øvelse 1 - Træstillingen:
 
 
  • Stå helt almindeligt med dine arme ned langs siden
  • Læg først langsomt vægten over på venstre fod og løft stille og roligt højre fod fri af underlaget og placer fodsålen på indersiden af venstre lår, så højt oppe som muligt. Alternativt på indersiden af skinnebenet.
  • Løft armene langsomt over dit hoved og lad håndfladerne mødes. Det kan være en hjælp at fokusere på et punkt på gulvet eller væggen foran dig.
  • Tag 5 dybe vejrtrækninger - ind gennem næsen, ud gennem munden. Kom herefter tilbage til almindeligt stående stilling.
  • Gentag på højre ben.
TIP - “Det er for nemt”:
Tillykke med det! Prøv at placere foden som vist på billede to. Stadig for nemt? Løft blikket op mod loftet eller luk dine øjne.
 
TIP - “Det er alt for svært":
Har du problemer med at lave øvelsen fordi din balance driller for meget? 
Prøv A) at placere den ene fod helt nede ved ankelen så dine tåspidser rører gulvet eller, B) Lav øvelsen med ryggen mod en væg eller foran en stol eller et bord så du kan holde lidt fat med den ene arm.
 
SÅDAN! Du har nu udført den første af de 3 balanceøvelser
 
Øvelse 2: - Kriger II stillingen:
 
I denne øvelse kommer der lidt styrketræning af dine benmuller ind i billedet, det er godt, for man kan unægteligt sige balance uden at sige styrke.
 
  • Stå almindeligt som i foregående øvelse
  • Træd et skridt bagud med dit højre ben. Din venstre fod peger nu samme vej som dit synsretning.
  • Sæt din højre hæl i gulvet og drej din højre fod mod kl. 3. (hvis du forestiller dig et ur er din venstre fod viseren mod kl. 12 og din højre mod kl. 3 (se billede)
  • Bøj dit forreste ben og sørg for at det bagerste er strakt. Tænk på at åbne din hofte og lad blikket hvile mod din forreste hånd.
  • Kom ned i knæ og hold det bag dine tæer.
  • Tag nu en indånding og løft armene op til vandret som vist på billede med håndfladerne vent nedad - slap af i skulderene.
  • Lad dit blik hvile frem mod din forreste hånd.
  • Hold stillingen i 30-60 sekunder eller tæl dine vejrtrækninger (gerne 10 stk.)
  • Gentag på dit andet ben.
TIP - “Av av mine arme”
Bliver dine armen tunge så du ikke kan holde dem? Du kan altid give dine arme en lille pause ved at sætte dem på hofterne.
 
TIP - “Det er da ikke så svært”
Er det lidt for nemt, så prøv at se om du kan komme dybere ned i benene og hold den lidt længere.
 
NU ER VI DER NÆSTEN…..
 
Øvelse 3 - Pyramiden.
 
 
Umiddelbart en strækøvelse for ryg, skuldre, ankler og hofter, men medvirker også til øget balanceevne.
  • Træd et lille skridt frem med din højre fod, så der er ca. 3-4 fods afstand mellem fødderne (placer dem lidt længere ude til siden, hvis det kniber med balancen)
  • Sørg for at begge fødder peger frem ad og er på linje med hinanden.
  • Stræk nu overkroppen frem mod gulvet og placer hænderne på dine skinneben, på gulvet eller på en stol foran dig, hvis du ikke kan nå helt derned.
  • Bliv hernede i 5-10 vejrtrækninger
  • Gentag med venstre ben forrest.
TIP - “Jeg vil have mere!”
Prøv at flette fingrene på ryggen og bevæg dem op mod loftet.
 
SÅDAN! Nu er alt hvad du skal gøre, blot at øve dig nogle gange om ugen eller dagligt hvis du ikke kan lade være, og så er du godt på vej mod en bedre kropsopfattelse og balance.
 
Tak for lån af øvelser og billeder til Annika fra yogabloggen.dk. Hvis du vil se flere yogastillinger skal du klikke her.
Vi har 25 års erfaring Specialfremstillet stolelifte Specialfremstillet stolelifte
    • Hovedkontor

      Nørrelundvej 5
      2730 Herlev

      Havneparken 2
      7100 Vejle

      Følg os

    • Kontakt os

      Telefon: 80 37 37 37
      E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Mandag-torsdag kl. 8-16,
      fredag kl. 8-15