Stolelift - Opadtrappen
Ring til os på 80 37 37 37
- alle hverdage 08.00 - 16.00 og Fredag til 15.00

Hvad sker der, når du ikke længere skal bruge din stolelift?

botved stoleliftinstallation

Skal du flytte, eller har du ikke længere brug for din stolelift, så kan Opadtrappen.dk hjælpe dig med at finde den løsning, der passer dig bedst.

Når din livssituation og behovet for anvendelse af din stolelift ændrer sig, er det en god idé at kontakte Opadtrappen.dk for at få hjælp til at træffe den bedste beslutning om, hvad der skal ske. Alt afhængig af din situation og dine fremtidige behov, finder vi en løsning, der gavner dig mest muligt. Det kan fx indebære, at vi fjerner eller bortskaffer din stolelift, flytter den til en anden ejendom eller køber den tilbage – under alle omstændigheder finder vi frem til den aftale, du får størst glæde af.

Fjernelse af din stolelift

Har du ikke længere brug for stoleliften i din bolig, så sørger vi for at få den fjernet. Det er ikke nogen stor eller tidskrævende operation, men vil selvfølgelig koste et mindre gebyr for vores anvendte timer samt transportomkostninger. Hvor det er muligt, sikrer vi genanvendelse af stoleliften og skinnerne.

Midlertidig fjernelse

Hvis du ønsker at foretage renovering af din bolig eller lægge nyt tæppe på trappen, kan vi fjerne din stolelift midlertidigt. For at sikre det mest effektive arbejdsflow arbejder vi tæt sammen med din tæppeleverandør, renoveringsansvarlige eller dekoratør, så stoleliften ikke er i vejen, når de skal udføre deres del af arbejdet. Så snart renoveringen er afsluttet, sætter vi stoleliften på plads igen.

Flytning af en stolelift til en ny placering

Der er ingen trapper, der er ens. De varierer i længde, stigningsgrad, bøjninger/hjørner osv. og det skaber udfordringer, når vi skal overflytte en lige skinne til en buet trappe eller genoprette en buet skinne for at få den til at passe til den nye trappe. Du kan imidlertid altid være sikker på, at når Opadtrappen.dk udfører installationen, kommer alt til at passe perfekt, og mest muligt bliver genbrugt.

Salg af din brugte stolelift

Der er flere faktorer, du tænke på, når du vil sælge en brugt stolelift. Først og fremmest skal du vurdere stoleliftens tilstand, hvor længe du har brugt den og om din trappe er lige eller buet.

Hvis stoleliften er mindre end tre år gammel (fra ny), velkørende og regelmæssigt serviceret, så kan vi sikkert købe den tilbage. Opfylder du disse betingelser, skal du blot kontakte os for at få en aftale om fjernelse af din stolelift.

Da en brugt stolelift kræver renovering og kun kan sælges til en lav pris, er vi nødt til at holde vores tilbud på omkring 5-10 % af den pris, du oprindeligt betalte.

Lad os hjælpe med at finde den rette løsning

Ønsker du yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at ringe til vores kundeserviceteam på 4494 2222 for at vende, hvad du har brug for, og hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Faldulykker

45.000 danskere over 65 år kommer hvert år på skadestuen på grund af faldulykker. Mere end 13.000 indlægges på sygehus, og ca. 1.350 dør hvert år af følgerne efter faldet. Det er tre gange så mange, som der dør i trafikken.

Mød Opadtrappen.dk's Martin


Interview nr. 1: Vores evigt glade konsulent

I denne måned skal i møde en af vores konsulenter, nemlig Martin birksholm. Martin er specialist i Stannahs stolelifte og besøger alle interesserede samt kunder på Sjælland, Lolland, Falster& Bornholm.
Nicolai er altid glad og i godt humør.

trappelift, konsulent, opadtrappenFortæl lidt om dig selv?

Jeg hedder Martin og har været ansat hos Botved i små 2 år efterhånden. Jeg er super glad for mit job og for at besøge alle vores søde kunder, som tit byder på kaffe og småkager, mens vi taler om de forskellige løsninger vi har til stolelifte i hjemmet.

Hvilke problemstillinger møder du oftest når du besøger folk? 

Jeg kommer tit ud for, at vores kunder ofte tror at stoleliften fylder hele trappen og at andre derfor ikke kan færdes på trappen. Det er faktisk slet ikke sådan det forholder sig - Når stolen ikke er i brug, fylder skinnen kun 14 – 16 cm ud fra væg eller gelænder. På den måde er der masser af plads at gå på, hvis andre også bruger trappen. 
En anden problemstilling jeg ofte støder på er, at mange kunder tror at skinnen fastgøres til væggen eller deres gelænder og er på den måde bekymrede over, at det vil ødelægge enten væg eller gelænder. Det er sådan, at alle vores stolelift fastgøres til selve trappetrinet, da dette er den mest sikre montering. 

Fortæl lidt om processen ved køb af en stolelift? 

Ofte har jeg indtrykket af, at vores kunder ser vores reklame som bl.a. kører på TV2 og herefter retter henvendelse til vores fantastiske Bettina, som sørger for, enten at udsende brochure eller arrangere besøg hos de kunder som ønsker et tilbud. Herefter kommer min kollega Benn eller jeg, hjem til kunden for at se trappen så vi derved kan give et præcist tilbud og selvfølgelig fortælle alt om vores super stolelifte. Tilbuddet kunderne får, gælder i 3 måneder og beslutter man sig for at købe en trappelift til sit hjem, kan man forvente at den er monteret i hjemmet ca. 1 -5 uger efter bestilling afhængig af lifttype.
Det hænder også at vores kunder gerne vil prøve hvor nemt det er, at betjene vores stolelift, hvilket selvfølgelig er muligt i vores showroom her i Herlev, hvor der altid er frisk kaffe.

Hvad er det bedste ved stoleliftene fra Stannah?

Jeg synes der er flere gode ting ved stoleliftene. For det første er den rigtig pæn med sit klassiske design og en hav af muligheder for vælg af farver og modeller. På den måde er stolelifte fra Stannah nemt at tilpasse til alle slags hjem. Noget andet jeg synes er vigtigt at nævne og som er godt ved disse stole, er at der ikke gået på kompromis med sikkerheden. Sidst men ikke mindst, så er de meget brugervenlige.

Fortæl om din bedste oplevelse?

Min bedste oplevelse var, da en kunde på 90 år ringede efter vi havde monteret stoleliften og takkede mig mange gange for, at hun nu ku
nne sove i samme seng som sin mand igen. Det synes jeg var en sød historie.

 

Tak fordi I læste med!

10 Mobil apps til ældre

Vi har desværre ingen stolelift app endnu, men man skal aldrig sige aldrig. Formålet med stolelifte er blandt andet at hjælpe ældre mennesker med at bevare deres uafhængighed i hjemmet samt deres daglige energi. På den måde kan en stolelift være med til at skabe høj livskvalitet for den enkelte. På samme måde findes der en masse apps som kan hjælpe ældre med det samme, både socialt men også motions- og underholdsningsmæssigt. Vi har samlet en lille top 10 over apps som ældre kan have glæde af.

Dragon Dication

Har du også svært ved at ramme bogstaverne på din smartphone? Så skal du downloade denne gratis diktafon app, som gør det nemt for dig at indtale dine beskeder og med det samme vise dig SMS eller email besked. Som en lille ekstra egenskab kan du også diktere statusopdateringer direkte på facebook, hvis det er noget man kan bruge.

Skype

Du har sikkert hørt om Skype, skabt af danske Janus Friis og hvis du ikke har, så er det godt du læser dette. Du vil sikkert gerne holde kontakt med din familie og især børnebørnene, men det yngre generationer rejser meget med deres arbejde, tager på udveksling eller på lange rejser mellem uddannelse eller før job. Derfor kan det være svært at fange hinanden på telefonen for ikke at tale om, hvor dyr en affære dette kan være. Med Skype kan du tale med dine venner og pårørende på computer, ipad eller telefon over en internetforbindelse, både med og uden video. Appen er gratis.

Youtube

Denne video tjeneste er langt mere end fjollede videoer af kæledyr eller folk der kommer til skade. Her kan du med garanti finde en video guide for alt. I tilfælde af du ikke kan finde ud af at starte din mail op, skifte funktioner på dit kamera eller vil vide hvordan man laver stearinlys derhjemme, findes der en video hvor du kan lære hvad man gør.

Helbred

Har du en iPhone findes der en indbygget app med et lille hjerte som hedder Helbred. Denne app kan tælle dine skridt og på denne måde kan du holde øje med om du får bevæget dig nok i løbet af dagen. Måske har du hørt om de famøse 10.000 skridt om dagen? Dog er det nødvendigt at have telefonen i lommen eller i tasken for at den skal kunne tælle dine skridt.

Memorado

Forbedrer din hukommelse, koncentrationsevne og logik, sæt skræddersyede mål så som “Jeg vil gerne være god til at huske navne” eller slap af med simple øvelser i mindfullness og meditation. Appen er gratis, men ønsker man at dykke dybere ned i funktionerne kræver det et medlemskab (f.eks. 3 måneder for 79 kr.)

Puslespil: 500+ brikker

Appen fra Gismart hvor du kan ligge puslespil. Du kan selv vælge sværhedsgrad og så kan du også selv lave puslespil udfra dine feriebilleder på din telefon eller billeder af dine pårørende. Der findes 120 gratis puslespil at give sig i kast med. Skulle du blive bidt af det, kan der købes yderligere i selve appen.

myTuner Radio

En radio app med over 30.000 radiokanaler fra hele verden, heraf 100 danske stationer. På appen kan du også finde såkaldte podcasts som er tidligere sendte radioprogrammer, du kan både oprette favoritlister samt sætte alarmer, til når dit yndlingsradioprogram starter. Appen er gratis.

MediSafe

Med MediSafe kan du selv eller din pårørende hjælpe med at holde styr på din medicin. Hvis man tager en del medicin eller kosttilskud kan appen hjælpe dig med hvilke du piller du skal tage hvornår, samt huske dig på at få taget disse til tiden. Appen kan i øvrigt kobles op til en Med-Ven (en pårørende eller en plejer) som kan blive notificeret hvis ikke du har været inde på appen (dette er en funktion der kan fravælges det man ønsker dette).

112 App

Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen og Trygfonden er gået sammen om at lave denne app. Med denne kan du starte er opkald til alarmcentralen og appen vil sende din telefons GPS koordinater fra stedet, for at du på den måde kan få hurtigere Appen virker dog kun i Danmark og er gratis at downloade.

Slangordbogen

Nye ord opstår konstant og det kan være svært at følge med i børnebørnenes tempo for ikke at tale om at forstå deres sprog. Med slangorden kan du slå ord op du ikke har hørt før og få en forklaring. Måske kan du endda lære dine børnebørn eller oldebørn noget?

Hvad koster trappelifte

Prisen på trappelifte er ofte en af de væsentlige faktor, som har indflydelse så beslutningen om et eventuelt køb. Hos Botved vil gerne hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål om trappelifte, som du muligvis sidder inde med. Bestil et gratis og uforpligtende besøg af en af vores erfarne konsulenter. Så hjælper vi dig med at afdække de faktorer, som har betydning for, at du får den helt rigtige trappelift til dit behov.
Se vores store udvalg af trappelifte her.

Sådan fastsættes prisen på trappelifte

Der er et antal forskellige faktorer at tage højde for, før man kan give en pris på en trappelift:
- Er din trappe lige eller har den sving/reposer?
- Hvor bred er din trappe?
- Hvor lang skal liften køre på din trappe?
- Er der plads til "parkering" af trappeliften i toppen og bunden af trappen?
- Vil der være behov for at flytte radiatorer, døre eller gelændre?

Ovenstående er nogle af de væsentligste praktiske forhold, som spiller ind ved valg af trappelifte. Herudover kan der være design- og funktionsmæssige faktorer, der gør sig gældende, fx:
- Skal din trappelift speciallaves?
- Hvilken slags polster kunne du tænke dig? (materiale og farve)
- Ville det hjælpe dig med automatisk fodplade?
- Er der behov for et forhøjet sæde?
Lidt ligesom når du skal købe bil eller køkken findes der forskellige muligheder ved valg af trappelifte, som kan tilpasses dine individuelle behov.

Hvordan køber jeg så en trappelift?

Trappelifte kan koste mellem alt fra 25.000 kr. til 60-70.000 kr. afhængig af de nævnte faktorer. Det kan virke som mange penge, men set i lyset af priserne og omkostningerne ved salg og flytning samt køb/leje af en ny bolig, er trappelifte en langt billigere løsning. På denne måde kan du også blive i dit hjem, hvor alle minderne er. Og du kan være sikker på at kunne bevæge dig selvstændigt og sikkert rundt i dit hjem. 

Når der er taget højde for de ovenstående ting, kan en af vores konsulenter give et pristilbud på en trappelift til dit hjem - inklusiv både montage og moms samt vejledning om vedligeholdelse af liften efterfølgende.

Ring 80 37 37 37 for at høre mere om vores trapplifte og evt. bestille et konsulentbesøg - eller klik på chatknappen nederst i højre hjørne for at starte en dialog.

Hvem opfandt stoleliften?

 Måske tror du at en stolelift er en moderne opfindelse? De stolelifte vi i dag producerer er et resultat af moderne ingeniørvidenskab på højeste niveau, og du vil højst sandsynligt bliver overrasket når du nu finder ud af hvornår den virkelig blev opfundet.

Den første stolelift fra 1500 tallet.

Historikere mener at Henry VIII rent faktisk var ejeren af verdens første stolelift. Den britiske historiker David Starkey opdagede overraskende dette i sin research. Sammen med en detaljeret liste over kongens ejendele var et objekt, beskrevet i de royale arkiver, som en ”chair…that goeth up and down” , altså en stol som kører op og ned. Denne, verdens første stolelift, påtænkes som have værende nødvendig for at flytte monarken op og ned af en 6 meter lang trappe i Whitehall Palace in London.
Starkey mener, at et lignende system blev brugt på Henrys krigsskib ”Mary Rose” for at transporterer kongen op af trapperne til skibet. Denne var dog muligvis opbygget omkring et taljesystem hvor undersåtter trak i rebene for at flytte ham.

Læs mere ...

Fokus på fald

Prøv balanceøvelser.

I forbindelse med vores tidligere indlæg her på bloggen omkring fald og forebyggelse heraf, finder vi det naturligt at følge op med nogle simple balanceøvelser, du kan lave derhjemme på stuegulvet, på altanen i solen eller i din have - du bestemmer!
Vi har fundet 3 øvelser som udspringer fra yogaens verden. De er nemme at udføre og skånsomme for en ældre krop. Det gode ved disse øvelser er, at de både kan gøres nemmere og sværere, så alle kan være med.
 
Inden du går i gang!
 
Har du en tynd træningsmåtte derhjemme er det tip-top, men du kan også sagtens lave øvelserne på dit gulv uden måtte. 
Hav enten et par gode træningssko på eller helt bare tæer - ingen strømper direkte på glat gulv!
 
Øvelse 1 - Træstillingen:
 

Læs mere ...

Vi har 25 års erfaring Specialfremstillet stolelifte Specialfremstillet stolelifte
    • Hovedkontor

      Nørrelundvej 5
      2730 Herlev

      Havneparken 2
      7100 Vejle

      Følg os

    • Kontakt os

      Telefon: 80 37 37 37
      E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Mandag-torsdag kl. 8-16,
      fredag kl. 8-15